Stankelben
(Tipula paludosa)
(Tipula paludosa)

Kendetegn: Stankelben har aflange kroppe med meget lange ben. Derudover har de to glasklare vinger. De ligner lidt forstørret mygge. Hunnens aflange bagkrop er tilspidset for enden, mens hannens er mere cylenderformet. Kropslængden er mellem 15 og 25 mm lang.
Iberisk skovsnegl
(Arion lusitanicus)
Kendetegn: Iberisk skovsnegl, er bedre kendt som "dræbersneglen". Det er en snegl uden hus, og går derfor under betegnelsen nøgen snegl. De kan blive mellem 7 og 15 cm lange. Farven kan variere fra orange- over i det sorte. De fleste er dog brunrøde i nuancen. Enkelte hvide er også fundet.
Når æggene klækkes er de ca 1 cm lange; med mørke striber langs siden, og et lille orange felt øverst.
Nøgen havesnegl
(Arion hortensis)
Kendetegn: Sneglen bliver mellem 3-4 cm lange. Denne snegl minder meget om agersneglen, og kun farven skiller dem fra hinanden. Denne snegl er grå-sort med mørke sidestriber på lang, disse udviskes når de nærmer sig enden.
Plettet gråsnegl
(Limax
maximus)
Kendetegn: En stor "nøgensnegl" der betyder, at den ingen hus har. Den kan blive helt op til 18 cm lang. Foreste del af sneglen (kappen) er går-brun plettet med lyse striber imellem, men den bagerste del er plettet og stribet på langs. Sålen er lysbrun.
Almindelig skolopender
(Chilopoda)
Kendetegn: Jeg er ret sikker på, at jeg har fundet en løvskolopender(Lithobius melanops) . Jeg har ikke kunne finde noget konkret på denne, desuden viser det sig, at de fleste kendetegn er mikroskpiske og kan dermed ikke ses på et billede. Generelt om skolopender: De kan blive mellem 0,5 og 27 cm lange og have op til 191 par ben. Ud af 3000 arter, finder de 32 i danmark. Forest har den to trådformet antenner og de foreste kropslemmer er omdannet til gifttråde. Egen obeservation: det ligner at kroppen er opdelt i flere led, hvorpå benene udspringer. Antennerne er forholdsvis lange, og sidder helt foreste på hoved. Denne har en rødbrun farve, hvorfor jeg i første omgang tænkte, at den kunne være en løvskolopender.
Stor husedderkop
(Tegenaria atrica)
Kendetegn: Den voksne edderkop kan blive meget store; hunnens krop kan blive 15-16 mm. Hannens krop kan blive mellem 10-14 mm, og han have et benspænd på over 10 cm.
På den foreste del af kroppen er den grålig med mørk aftegninger. Bagkroppen er mørkebrun med nogle gullige aftegninger. Aftegningerne er vinkelformede pletter og striber. De lange ben er gulbrune og ensfarvet.
Grøn frø
(Pelophylax esculentus)
Kendetegn: Hannen kan blive 5,5-9,5 cm i længden, og hunnen kan blive mellem 6,0-11,0 cm.
Frøen er en stor grøn frø, med kraftige, muskuløse bagben. Grundfarven på ryggen er tydelig lysende grøn, og kan varierer over i mørkerer nuancer, hvorpå der også løber en lys rygstribe. Samtidig kan der vare iøjefaldende sorte pletter. På begge sider af kroppen løver der to hudfolder (kirtelvolde). Under maven er farven hvidlig/grå med marmoreringer i mørke farver. snuden er lidt spids, og øjene sidder på hoveds overside, og er placeret forholdsvis tæt på hinanden.
Hannen har, bag munvigende, to ballon-lignene kvækkeposer.
Grå bænkebider
(Porcellio scaber)
Kendetegn: Bænkebideren er et krebsdyr, der er gået på land. Den er et leddyr med grå-tonet farve. Dens form er aflang med afrunding i begge ender. Forest har den to antenner også i den grå farve. Umiddelbart ligner det, at det bærer en rustning/skjold. En bænkebider har 14 ben, der sidder fast på maven under "skjoldet". Der findes flere arter, hvor kun en af dem kan rulle sig sammen til en kugle. De andre bænkebider er mere flade og vil i truende situationer, bare "flade ud".
Regnorm
(Aporrectodea caliginosa)
Kendetegn: der findes 25 arter af regnorme i danmark. Den mest almindelige er den store regnorm, der kan blive op til 20 cm. Den er en aflang orm dækket med et slimet lag. I den ende hvor regormen er mest spids, sidder hoved. På de voksne regnorme, ses et bælte, der går hele vejen rundt om ormen. De bor under jorden, hvor de graver huller. De største af regnormene laver gange 1-2 meter nede i jorden. De varierer meget i farver: blå, grå, grøn og rosa. De bevæger sig ens både over og under jorden, ved at sno sig afsted.
Solsort
(Turdus merula)
Kendetegn: Solsorten har ingen markante kendetegn ift. farver. Hannen er sort med gult næb og en stor hale. Hunnens farver er brune. Hannen er god til at bruge sin hale og fjerpragt. den har bl.a mulighed for at løfte fjer og hale i forskellige positioner. Solsorten er Danmarks mest almindelige fugl. Man ser ofte hannen sidde højt, hvor de sidder og synger.
Havesnegl
(Cepaea hortensis)

Kendetegn: Ena havesnegl, er en snegl med et hus. den har en brede på mellem 15-22 mm og en højde på 15-16 mm. Den varierer meget i farvevariationerne med striber, fra snegl til snegl. Fra næsten hvide til mørke brune. Når de går i dvale, eller gemmer sig, trækker de sig helt ind i deres hus. Når sneglen kommer frem, ser man en lys snegl med en spidset bagdel/hale med et slimspor efter sig. Forest sidder hoved med to følehorn hvorpå øjnene sidder, og to ekstra følehorn der søger nedad.
Musvit
(Parus major)
Kendetegn: En mindre fugl, der er let genkendelig i den danske natur. Farverne på kroppen er gul, sort og hvid. Ryggen er grønlig med blågrøn anstrøg på vingerne og halen. Hannen er landt mere klar i faverne end hunnen. Han har en sort stribe der løber ned over brystet, den er mere markant sort, og bredere end på hunnen. hunnes stribe er nemlig mere "brudt op". Musvittens hoved har to "kinder"; som ungfugl er disse gule, men ændre sig til helt hvide i takt med, at fuglen bliver voksen. Samtidig er det den hyppigste fugl i mejsekolberne i haven om vinteren.
Muldvarp
(Talpa europaea)
Kendetegn: Hannen bliver mellem 12 og 16 cm, med en vægt på omkring 85-130 g, hvor hunnen bliver mellem 11- 15 cm og en vægt på 70-100 g.kroppen er cylenderformet og har en meget tæt pels omkring. Pelsen er oftest mørkest på oversiden, og varierer i farve mellem en mørkegrå- blåsort. Da muldvarpen hovedsageligt befinder sig under jorden, har den ikke brug for sine øjne, hvorfor den ser meget dårligt, øjene er meget små og næsten helt gemt under pelsen. Snuden er spids og lyserød. Halen er meget kort, og ørene vender indad. Dens "hænder" foran er meget store med kraftige kløer, som den bruger til at skubbe jorden væk med under jorden.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar