Planter

Skalotteløg

(Allium oschaninii)

Kendetegn: Ligner alle andre spise-løg. Dog er skalotteløget noget mindre end det klassiske hvide/rød løg. De er dækket af  store, tynde brune/rødbrune tørre flager, der dækker det inderste og spiselige af løget. Inden i er der hvide, men kan også blive lidt rødlige. De er runde/dråbeformet, hvor den spidse del, er der hvor selve planten sidder. Nederst har den korte, tynde og tørre tråde, det er rødderne. I jorden, vokser der lange grønne spirre op, hvorefter selve løget begynder at dele sig, og danne en klynge med en del nye løg. Når de er klar til, at blive taget op, sidder de helt løst ovenpå jorden, og de grønne toppe begynder, at lægge sig mod jorden.

Vejbred
(Plantago major ssp. major)

Kendetegn: Vejbred er normal at finde i den danske natur. Ofte i vejkanter, mellem fliser, og andre steder hvor jorden er trampet ned. Bladene er over mod hjerteformet i grøn farve. Fra nederst på bladet er der "tråde" 7 stk, der mod toppen af bladet, spreder sig ud. Blomsten sidder på en stængel der står lodret mod himlen. De er brunlige i farven, og smuldre hvis man forsøger at tage dem af. Vejbred er en af Danmarks vigtigste lægeplanter. 

Mos

Kendetegn: Mos ses overalt i naturen, i haven osv. Den kan vokse steder, som ingen andre planter kan. Mos danner et grønt, blødt dække på jord, træer osv. De vokser op lige som græs, men udseendet på mos er mere rustikt. Det bliver sjældent højere end 10 cm. Mos har heller ingen rødder, og holdes kun fast af små tråde. Derfor er de nemme at tage op af jorden. Oftest er der store områder der er dækket af mosset.

Hyld
(Sambucus nigra)

Kendetegn: Hyld er en busk der kan blive 4-5 meter høj og meget bred. Hyld er nem at genkende om sommeren. På grenene sidder aflange dybegrønne blade med en afstand imellem hvert blad. ud. Fra èt sted på grenene, udspringer mange aflange stængler, der igen for enden deler sig i endnu flere. For enden af dem, kommer der små hvide/lyse gullige blomster. Dette er hyldeblomsten. Herefter dannes der små grønne bær, der sidder og modnes til de spislige modne hyldebær. De får en meget mørkerød/sort farve. 

Mælkebøtte
 (Taraxacum)

Kendetegn: Mælkebøtten har en dyb og stærk rod. fra den skyder aflange, takkede blade i grønne farver. Blomsten står på en lang rund og tyk stilk (denne er hul inden i med en mælkehvid væske. Denne giver mørke pletter på huden hvis det smørres på) På toppen af stilken kommer en rund, flad blomst med mange gule blade på. Denne blomst udvikler sig efterhånden til hvide paraplyligne "faldskærme". Vind vil få disse faldskærme til at lette, og vil  plante nye mælkebøtter andre steder. Planten er en meget vigtig lægeplante, og alt på den kan spises og drikkes som the.    

Gulerod
(Daucus carota)

Kendetegn: guleroden er en grøntsag, hvor man spiser roden. I starten kommer små grønne stilke op af jorden. På toppen af stilken kommer små grønne, meget tynde stilke. Efterhånden som planten vokser, kommer roden til syne i jordoverfladen. Den mest kendte gulerod herhjemme er den orange. Den er en aflang rod, der ender i en spids. Fra selve roden kommer der små hvide træde ud. Farverne på en andre gulerødder er mørkelilla/næsten sorte, hvide og gule.

Timian
 (Thymus vulgaris)

Kendetegn: urten bliver 20-40 cm høj. Den har en meget kraftig duft. Timianen består af adskellige lange, tynde, brune grene, hvorpå der sidder en masse meget små spidse blade. Når blomsterne kommer frem, sidde de for enden af de tynde grene. Blomsterne er meget små hvide, og pynter meget på de grønne grene.

Persille
(Petroselinum crispum)

Kendetegn: Persillen bliver op til 30 cm i højden. Den består af en grøn stængel, hvor der lidt oppe igen udvikles mindre stængler i grøn. På dem springer der igen mindre grønne stængler. På disse dannes der bladene. På denne glat-bladet persille, er bladene flade og glatte. 

Rødkløver
(Trifolium)

Kendetegn: En kløvers balde er de klassiske trekløver. Der sidder tre dråbeformede blade helt ude for enden af stilken. Bladene er grønne, med en lysegrøn tynd streg tværs over midten af bladet. Blomsten på en kløver dannes med roden, hvorfra der vokser en tynd stilk op. Her dannes en blomst der består af mange tætsiddende blomster. Farven kan være hvide eller over i det lilla.

 Agertidsel
(Cirsium arvense)

Kendetegn: Bliver 50-120 cm høj. Nederst dannes der en roset af blågrønne tidselblade. på undersiden er de en meget lys støvet grøn farve. For enden af hver stykke blad, sidder der kraftige, gullige pigge. Fra midten af roseten vokser en opret, kraftig og glat stængel, med blågrønne blade med pigge på. Fra stænglen udspringer få nye stængler. For enderne, dannes der nogle æggeformede "kurve", hvorfra der kommer rødviolette blomster.